SPONSORERET
Solceller og vindmøller kan producere elektricitet uden at afbrænde fossile brændsler, men produktionen følger ikke nødvendigvis vores behov. Solen tager ikke hensyn til virksomhedens arbejdstider, og vinden blæser, når vejret dikterer det.
Det er en grundlæggende udfordring ved vedvarende energikilder. Produktion og forbrug kan ligge på forskellige tidspunkter.
Her har batterier en interessant funktion. De skaber ikke ny energi og gør heller ikke automatisk elektriciteten mere klimavenlig. Deres styrke ligger et andet sted: Energi kan gemmes og gøres tilgængelig på et senere tidspunkt.
Et batteri er et lager – ikke en energikilde
Når en virksomhed investerer i solceller, får den mulighed for selv at producere elektricitet. Med et batteri er situationen anderledes. Batteriet skal først oplades med strøm, før det senere kan levere energi tilbage.
Det lyder måske som en banal forskel, men den er vigtig, når energiteknologi diskuteres som en del af virksomheders bæredygtighedsarbejde.
Et batteris miljømæssige værdi kan ikke vurderes alene ud fra, at det er installeret. Man må blandt andet se på, hvilken elektricitet der lagres, hvordan systemet anvendes, og hvilken funktion det udfylder i det samlede energisystem.
For en virksomhed med egen solproduktion kan en relevant opgave eksempelvis være at gemme en del af elektriciteten fra timer med høj produktion til et senere tidspunkt, hvor solcellerne producerer mindre.
Grøn produktion og virksomhedens døgnrytme passer ikke altid sammen
Forestil dig en erhvervsejendom med et større solcelleanlæg. På en klar dag kan produktionen være høj omkring middag, men det er ikke givet, at virksomhedens forbrug topper på samme tidspunkt.
Hvis en større del af energibehovet ligger senere, opstår spørgsmålet om, hvad der skal ske med forskellen mellem produktion og øjeblikkeligt forbrug.
Her kan lagring af strøm i batterier være én af de teknologier, der undersøges. HyBESS arbejder med BESS-systemer, hvor battericeller kombineres med invertere og styring, så elektricitet kan lagres og leveres igen efter behov.
Den konkrete anvendelse behøver heller ikke alene handle om solceller. HyBESS beskriver blandt andet peak shaving og backup som andre mulige funktioner. Det viser samtidig, hvorfor man bør begynde med at definere opgaven frem for blot at beslutte, at virksomheden skal have et batteri.
Skal systemet primært udnytte egen energiproduktion på andre tidspunkter? Skal det håndtere kortvarige belastningstoppe? Eller skal bestemte funktioner have adgang til backup ved en strømafbrydelse?
Svarene har betydning for både dimensionering og drift.
Bæredygtighed bør vurderes som et samlet energiregnskab
Batteriteknologi bør derfor ikke betragtes isoleret, hvis målet er at vurdere virksomhedens energi- og klimaindsats.
Der er flere relevante forhold at undersøge:
- Hvor kommer elektriciteten til opladningen fra?
- Hvornår produceres og forbruges strømmen?
- Hvor ofte forventes batteriet at blive anvendt?
- Hvilken konkret driftsmæssig opgave skal det løse?
- Findes der andre tiltag, der bør gennemføres først?
Det sidste spørgsmål er væsentligt. Energi, der slet ikke behøver at blive brugt, skal heller ikke produceres eller lagres. Effektivisering af bygninger, maskiner og processer kan derfor fortsat være et naturligt sted at begynde.
Når det reelle energibehov er kortlagt, bliver det lettere at vurdere, hvor lokal produktion, intelligent styring og batterier passer ind. På den måde bliver batteriet ikke et grønt symbol i sig selv, men et teknisk værktøj med en klart defineret opgave.
Det er også en mere præcis måde at tale om den grønne omstilling på. Spørgsmålet er ikke alene, hvor meget ny energiteknologi virksomheden kan installere, men hvor godt de enkelte teknologier arbejder sammen – og om den vedvarende energi faktisk er til rådighed på de tidspunkter, hvor der er brug for den.
